Hugendubel.info - Die B2B Online-Buchhandlung 

Merkliste
Die Merkliste ist leer.
Bitte warten - die Druckansicht der Seite wird vorbereitet.
Der Druckdialog öffnet sich, sobald die Seite vollständig geladen wurde.
Sollte die Druckvorschau unvollständig sein, bitte schliessen und "Erneut drucken" wählen.

Den rigeste mand i Babylon

E-BookEPUBePub WasserzeichenE-Book
160 Seiten
Dänisch
Books on Demanderschienen am12.06.20231. Auflage
Penge er der nok af for dem der forstår de simple regler for hvordan man skaffer dem: 1. Begynd at fede din pung op 2. Kontroller dine udgifter 3. Få dit guld til at yngle 4. Beskyt dine skatte mod tab 5. Gør din bolig til en rentabel investering 6. Skaf dig en sikker indtægt for fremtiden 7. Øg din evne til at tjene penge

George Samuel Clason (7. november 1874 - 5. april 1957) var en amerikansk forfatter. Han er oftest forbundet med sin bog Den rigeste mand i Babylon, som først blev udgivet i 1926. Han blev født i Louisiana, Missouri. Han gik på University of Nebraska og tjente i den amerikanske hær under den spansk-amerikanske krig. Clason startede to virksomheder, Clason Map Company i Denver, Colorado og Clason Publishing Company. The Clason Map Company var den første til at udgive et vejatlas over USA og Canada, men overlevede ikke den store depression. Clason er bedst kendt for en række informative pjecer om sparsommelighed og hvordan man opnår økonomisk succes. Han begyndte at skrive pamfletterne i 1926 og lod dem være baseret på lignelser eller parabler, der fandt sted i det gamle Babylon. Banker og forsikringsselskaber begyndte at distribuere historierne, og de mest berømte blev samlet i bogen The Richest Man in Babylon - The Success Secrets of the Ancients. Han er krediteret for at opfinde sætningen Betal dig selv først.mehr
Verfügbare Formate
TaschenbuchKartoniert, Paperback
EUR11,30
E-BookEPUBePub WasserzeichenE-Book
EUR6,49

Produkt

KlappentextPenge er der nok af for dem der forstår de simple regler for hvordan man skaffer dem: 1. Begynd at fede din pung op 2. Kontroller dine udgifter 3. Få dit guld til at yngle 4. Beskyt dine skatte mod tab 5. Gør din bolig til en rentabel investering 6. Skaf dig en sikker indtægt for fremtiden 7. Øg din evne til at tjene penge

George Samuel Clason (7. november 1874 - 5. april 1957) var en amerikansk forfatter. Han er oftest forbundet med sin bog Den rigeste mand i Babylon, som først blev udgivet i 1926. Han blev født i Louisiana, Missouri. Han gik på University of Nebraska og tjente i den amerikanske hær under den spansk-amerikanske krig. Clason startede to virksomheder, Clason Map Company i Denver, Colorado og Clason Publishing Company. The Clason Map Company var den første til at udgive et vejatlas over USA og Canada, men overlevede ikke den store depression. Clason er bedst kendt for en række informative pjecer om sparsommelighed og hvordan man opnår økonomisk succes. Han begyndte at skrive pamfletterne i 1926 og lod dem være baseret på lignelser eller parabler, der fandt sted i det gamle Babylon. Banker og forsikringsselskaber begyndte at distribuere historierne, og de mest berømte blev samlet i bogen The Richest Man in Babylon - The Success Secrets of the Ancients. Han er krediteret for at opfinde sætningen Betal dig selv først.
Details
Weitere ISBN/GTIN9788743022268
ProduktartE-Book
EinbandartE-Book
FormatEPUB
Format HinweisePub Wasserzeichen
Erscheinungsjahr2023
Erscheinungsdatum12.06.2023
Auflage1. Auflage
Seiten160 Seiten
SpracheDänisch
Artikel-Nr.11905248
Rubriken
Genre9200

Inhalt/Kritik

Leseprobe

En historisk skitse af Babylon

I historiens annaler findes næppe nogen anden by så prægtig som Babylon. Selve navnet fremkalder forestillinger om rigdom og pragt. Dens skatte af guld og juveler var fantastiske. Man forestiller sig naturligvis, at en så velhavende by måtte ligge i luksuriøse tropiske omgivelser, omgivet af rige naturressourcer som skove og miner.

Sådan var det ikke. Den lå ved floden Eufrat i en flad, tør dal. Den havde ingen skove, ingen miner - ikke engang sten til at bygge med. Den lå heller ikke på en naturlig handelsrute, og nedbøren var for sparsom til, at man kunne dyrke noget.

Babylon er et fremragende eksempel på menneskets evne til at nå store mål ved hjælp af de midler, det har til rådighed. Alle de ressourcer, der bar denne denne store by frem, var udviklet af mennesker. Alle dens rigdomme var menneskeskabte.

Babylon havde kun to naturressourcer - en frugtbar jord bund og vand fra floden. Ved en af de største tekniske præstationer nogen sinde afledte babylonske ingeniører vandet fra floden ved hjælp af dæmninger og enorme vandingskanaler. Langt ud over den tørre dal løb disse kanaler, der ledte det livgivende vand ind over den frugtbare jord. Dette er blandt de første tekniske bedrifter i historien. Resultatet af dette kunstvandingssystem var afgrøder så rigelige, som verden aldrig havde set før.

Heldigvis blev Babylon i løbet af sin lange eksistens ledet af dynastier, for hvem erobring og plyndring ikke var målet i sig selv. Selv om de var indviklet i mange krige, var de fleste af disse enten lokale eller rettet mod ambitiøse erobrere fra andre lande, der begærede Babylons rigdomme. De fremragende herskere i Babylon lever endnu i historien på grund af deres visdom, foretagsomhed og retfærdighed. Babylon frembragte ingen overmodige monarker, der søgte at erobre hele den kendte verden, for at alle nationer kunne hylde deres egoer.

Som by eksisterer Babylon ikke mere. Da de energiske menneskelige kræfter, der opbyggede og vedligeholdt byen i tusinder af år, holdt op med at virke, blev den snart forvandlet til en øde ruin. Byen ligger omkring seks hundrede miles øst for Suezkanalen, lige nord for den Persiske Golf, omkring tredive grader over ækvator, praktisk talt den samme som Yuma i Arizona. Den havde et klima svarende til denne amerikanske by, varmt og tørt.

I dag er denne dal i Eufrat, engang et folkerigt kunstvandet landbrugsdistrikt, igen en vindblæst tør ødemark. Sparsomme græsser og ørkenbuske søger at holde stand mod sandet og blæsten. Borte er de frugtbare marker, de enorme byer og de lange rige varekaravaner. Arabiske nomader, der ernærer sig ved et sparsomt dyrehold, er de eneste indbyggere. Sådan har det været siden begyndelsen af den kristne æra.

Spredt omkring i denne dal ligger små jordhøje. I århundreder blev de af rejsende betragtet som intet andet. Men til sidst blev arkæologerne opmærksomme på dem på grund af de stykker keramik og teglsten, der dukkede op, når det af og til regnede. Ekspeditioner, finansieret af europæiske og amerikanske museer, blev sendt dertil for at grave og se, hvad der gemte sig. Hakker og skovle afslørede snart, at disse bakker var gamle byer - begravede byer kunne man godt kalde dem.

Babylon var en af disse. I mere end tyve århundreder havde vinden spredt ørkenstøvet over den. Oprindeligt bygget af teglsten, var alle udækkede mure forvitret og vendt tilbage til jorden igen. Sådan er Babylon, den velhavende by, i dag. En bunke brokker, så længe forladt, at ingen nulevende længere kendte dens navn, før den blev genopdaget ved, at man omhyggeligt fjernede århundreders affald fra gaderne og søgte at genoprejse de omstyrtede stumper af dens templer og paladser.

Mange forskere anser civilisationen i Babylon og andre byer i denne dal for at være den ældste, vi har optegnelser fra. De kan føres 8000 år tilbage.

En interessant kendsgerning i denne forbindelse er de midler, der bruges til at fastslå disse dateringer. Man fandt i ruinerne af Babylon beskrivelser af en solformørkelse. Moderne astronomer kunne derfor beregne det tidspunkt, hvor en sådan formørkelse, synlig i Babylon, fandt sted, og etablerede på den måde forholdet mellem den babylonske kalender og vores egen.

På denne måde er det blevet bevist, at sumererne, der for 8000 år siden beboede Babylonien, levede i murede byer. Man kan kun gisne om, hvor mange århundreder tidligere sådanne byer havde eksisteret. Deres indbyggere var ikke blot barbarer, der levede inden for beskyttende mure. De var et uddannet og oplyst folk. Hvad den skrevne historie angår, var de de første ingeniører, de første astronomer, de første matematikere, de første finansfolk og de første, der havde et skriftsprog.

Vi har allerede nævnt de kunstvandingssystemer, der forvandlede den tørre dal til et landbrugsparadis. Resterne af disse kanaler kan stadig spores, selv om de nu for det meste er opfyldt med sand. Nogle af dem var af en sådan størrelse, at når de var tomme for vand, kunne et dusin heste side om side ride op gennem deres bund. I størrelse sammenligner de sig positivt med de største kanaler i Colorado og Utah.

Udover at kunstvande dalområderne gennemførte babyloniske ingeniører et andet projekt af lignende størrelse. Ved hjælp af et sindrigt dræningssystem indvandt de et enormt sumpområde ved mundingen af floderne Eufrat og Tigris og bragte også dette under dyrkning.

Herodot, en græsk rejsende og historiker, besøgte Babylon, mens byen var på højden af sin magt, og har givet os den eneste kendte beskrivelse, skrevet af en fremmed. Hans skrifter giver en levende beskrivelse af byen og dens beboeres usædvanlige skikke. Han omtaler jordens bemærkelsesværdige frugtbarhed og den rigelige høst af hvede og byg, som den frembragte.

Babylons herlighed er falmet, men dens visdom er bevaret for os takket være den måde, dens beboere bevarede deres viden. I disse fjerne tider var papir ikke opfundet. I stedet indgraverede de møjsommeligt deres skrift på tavler af fugtigt ler. Når de var færdige, blev leret brændt til hårde tavler. De var omkring seks gange otte tommer store og en tomme tykke.

Disse lertavler, som de almindeligvis kaldes, blev brugt omtrent på samme måde, som vi bruger moderne skriveformer. På dem indgraverede de sagn, poesi, historie, transskriptioner af kongelige dekreter, landets love, ejendomsrettigheder, gældsbeviser og endda breve, der blev bragt med budbringere til fjerne byer. Fra disse lertavler får vi et indblik i folkets daglige anliggender. F.eks. fortæller en tavle, åbenbart fra en lagerbestyrers optegnelser, at en bestemt navngiven kunde på den og den dato bragte en ko ind og byttede den til syv sække hvede; tre blev leveret på det tidspunkt og de andre fire afventede kundens videre bestemmelse.

Dybt begravet under ødelæggelserne har arkæologer fundet hele biblioteker af disse tavler, hundredtusinder af dem.

Et af Babylons mest iøjnefaldende vidundere var de enorme mure omkring byen. De gamle regnede dem sammen med den store pyramide i Egypten blandt verdens syv underværker. Dronning Semiramis regnes for at have rejst de første mure i byens tidlige historie. Moderne udgravere har ikke været i stand til at finde spor af disse oprindelige mure. Deres nøjagtige højde kendes heller ikke. Fra omtale af tidlige forfattere antages det, at de var omkring halvtreds til tres fod høje, beklædt på ydersiden med brændte teglsten og yderligere beskyttet af en dyb voldgrav med vand.

De senere og mere berømte mure blev påbegyndt omkring seks hundrede år før Kristi tid af kong Nabopalassar. I så gigantisk en skala planlagde han genopbygningen, at han ikke opnåede at se sit arbejde færdigt. Dette blev overladt til hans søn, Nebukadnezar, hvis navn kendes fra Bibelen. Højden og længden af disse senere mure overgår al forestilling. De siges med sikkerhed at have været omkring hundrede og tres fod høje, svarende til højden af en moderne femten etagers kontorbygning. Deres samlede længde anslås til mellem ni og elleve miles. Så brede var de foroven, at en vogn med seks heste for kunne køre rundt på dem. Af denne enorme struktur er der nu kun lidt tilbage udover dele af fundamentet og voldgraven. Sammen med elementernes hærgen fuldendte araberne ødelæggelsen ved at anvende teglstenene til byggeformål andre steder.

Mod Babylons mure marcherede til gengæld de sejrrige hære fra næsten enhver erobrer i oldtiden. En hærskare af konger belejrede Babylon, men altid forgæves. Den tids hære var ikke til at overse. Historikere taler om sådanne enheder som 10.000 ryttere, 25.000 vogne, 1200 regimenter fodsoldater med 1000 mand i hvert. Ofte ville det være nødvendigt med to eller tre års forberedelse for at samle krigsmateriel og...
mehr