Hugendubel.info - Die B2B Online-Buchhandlung 

Merkliste
Die Merkliste ist leer.
Bitte warten - die Druckansicht der Seite wird vorbereitet.
Der Druckdialog öffnet sich, sobald die Seite vollständig geladen wurde.
Sollte die Druckvorschau unvollständig sein, bitte schliessen und "Erneut drucken" wählen.

Sherlock Holmes og Loven

E-BookEPUBePub WasserzeichenE-Book
214 Seiten
Dänisch
Books on Demanderschienen am25.04.20241. Auflage
Når en person har opklaret et gådefuldt mysterium ved at ska­be sam­men­hæng mellem en række tilsyneladende indbyrdes uaf­hæn­gi­ge og u­forklarlige hæn­delser, siger vi ofte beundrende: Ih altså, Du er da også en ren Sher­lock Hol­mes! Navnet alene er slet og ret blevet sy­no­nym med ge­ni­al skarp­sin­dighed. Privatdetektiven Sherlock Holmes blev skabt af den engelske forfatter Arthur Conan Doyle (1859-1930), som fra 1887 til 1927 skrev 4 romaner og 56 no­vel­ler om ham, som under ét kaldes Co­na­nen. Af disse er Bas­kerville-slægtens hund den mest berømte, og den er gang på gang ble­vet kåret som verdens bedste kriminalroman, ligesom Hol­mes er blevet hyldet som verdens bedste detektiv. Sherlock Holmes og Loven handler om forholdet mellem forbry­delse og straf. Hele Conanen gennemgåes med denne pro­blem­stilling for øje. Når Holmes har af­slø­ret en synder, overle­ve­rer han ham som en hovedregel til politiet og der­med videre retsforføl­gel­se. Undertiden gør han dog en und­tagelse, i det han enten selv straf­fer den skyldige eller lader ham slippe for videre tiltale. Ultimativt sætter han sin egen retfærdighedsfølelse over den engelske lovgivning, og han gør det ud fra sit indre, moralske kompas. At pejle sig ind på, beskrive og forstå dette kompas er denne bogs opgave og mål. Derudover indeholder Sherlock Holmes og Loven også et afsnit om Arthur Conan Doy­les liv, et overblik over Conanen, en beskrivelse af Holmes og Watsons personligheder og venskab, en introduktion til Holmes' arbejdsmetode samt hans forhold til politiet. Henrik Fibæk Jensen (født 1954) er cand.mag. i dansk, historie og filosofi fra Aarhus Universitet. Han har skrevet bøger om forfatterne Johannes Buch­holtz, Jeppe Aakjær, Søren Kierkegaard og Hans Pe­ter Kofoed-Han­sen, privatdetektiven Sherlock Holmes, røveren Jens Langkniv og serie­mor­deren John Christie. Hertil kommer tidsskriftartikler om Hans Scherfig, N.F.S. Grundtvig, Jack the Ripper, Emil Boesen og lokalhistoriske emner fra Skive-egnen.

Henrik Fibæk Jensen (født 1954) er cand.mag. i dansk, historie og filosofi fra Aarhus Universitet. Han har skrevet bøger om forfatterne Johannes Buch­holtz, Jeppe Aakjær, Søren Kierkegaard og Hans Pe­ter Kofoed-Han­sen, privatdetektiven Sherlock Holmes, røveren Jens Langkniv og serie­mor­deren John Christie. Hertil kommer tidsskriftartikler om Hans Scherfig, N.F.S. Grundtvig, Jack the Ripper, Emil Boesen og lokalhistoriske emner fra Skive-egnen.mehr
Verfügbare Formate
BuchKartoniert, Paperback
EUR18,40
E-BookEPUBePub WasserzeichenE-Book
EUR10,99

Produkt

KlappentextNår en person har opklaret et gådefuldt mysterium ved at ska­be sam­men­hæng mellem en række tilsyneladende indbyrdes uaf­hæn­gi­ge og u­forklarlige hæn­delser, siger vi ofte beundrende: Ih altså, Du er da også en ren Sher­lock Hol­mes! Navnet alene er slet og ret blevet sy­no­nym med ge­ni­al skarp­sin­dighed. Privatdetektiven Sherlock Holmes blev skabt af den engelske forfatter Arthur Conan Doyle (1859-1930), som fra 1887 til 1927 skrev 4 romaner og 56 no­vel­ler om ham, som under ét kaldes Co­na­nen. Af disse er Bas­kerville-slægtens hund den mest berømte, og den er gang på gang ble­vet kåret som verdens bedste kriminalroman, ligesom Hol­mes er blevet hyldet som verdens bedste detektiv. Sherlock Holmes og Loven handler om forholdet mellem forbry­delse og straf. Hele Conanen gennemgåes med denne pro­blem­stilling for øje. Når Holmes har af­slø­ret en synder, overle­ve­rer han ham som en hovedregel til politiet og der­med videre retsforføl­gel­se. Undertiden gør han dog en und­tagelse, i det han enten selv straf­fer den skyldige eller lader ham slippe for videre tiltale. Ultimativt sætter han sin egen retfærdighedsfølelse over den engelske lovgivning, og han gør det ud fra sit indre, moralske kompas. At pejle sig ind på, beskrive og forstå dette kompas er denne bogs opgave og mål. Derudover indeholder Sherlock Holmes og Loven også et afsnit om Arthur Conan Doy­les liv, et overblik over Conanen, en beskrivelse af Holmes og Watsons personligheder og venskab, en introduktion til Holmes' arbejdsmetode samt hans forhold til politiet. Henrik Fibæk Jensen (født 1954) er cand.mag. i dansk, historie og filosofi fra Aarhus Universitet. Han har skrevet bøger om forfatterne Johannes Buch­holtz, Jeppe Aakjær, Søren Kierkegaard og Hans Pe­ter Kofoed-Han­sen, privatdetektiven Sherlock Holmes, røveren Jens Langkniv og serie­mor­deren John Christie. Hertil kommer tidsskriftartikler om Hans Scherfig, N.F.S. Grundtvig, Jack the Ripper, Emil Boesen og lokalhistoriske emner fra Skive-egnen.

Henrik Fibæk Jensen (født 1954) er cand.mag. i dansk, historie og filosofi fra Aarhus Universitet. Han har skrevet bøger om forfatterne Johannes Buch­holtz, Jeppe Aakjær, Søren Kierkegaard og Hans Pe­ter Kofoed-Han­sen, privatdetektiven Sherlock Holmes, røveren Jens Langkniv og serie­mor­deren John Christie. Hertil kommer tidsskriftartikler om Hans Scherfig, N.F.S. Grundtvig, Jack the Ripper, Emil Boesen og lokalhistoriske emner fra Skive-egnen.
Details
Weitere ISBN/GTIN9788743022473
ProduktartE-Book
EinbandartE-Book
FormatEPUB
Format HinweisePub Wasserzeichen
Erscheinungsjahr2024
Erscheinungsdatum25.04.2024
Auflage1. Auflage
Seiten214 Seiten
SpracheDänisch
Dateigrösse6181 Kbytes
Artikel-Nr.14504972
Rubriken
Genre9200

Inhalt/Kritik

Leseprobe

1. Arthur Conan Doyle og Conanen - et overblik
Omkring 1885 sad en ung, praktiserende læge i sin klinik i Southsea ved Portsmouth og kedede sig. Han var ikke uden patienter, men der var desværre langt imellem dem. De stille stunder brugte han på at skrive noveller "rettet mod en bred læserskare ikke den kunstfærdige intelligensia" (Fido, s. 64), som blev trykt i diverse billige tidsskrifter. En af historierne handlede om en mand, der spiser sine egne ører, fordi han er sulten (Boström, s. 17). Desværre blev alle disse fortællinger - omkring 25 stk. - publiceret anonymt, så ingen vidste, at han var forfatter. Vejen frem til anerkendelse måtte være en selvstændig udgivelse i eget navn, tænkte han. Følgelig begyndte han at skrive på en roman om en detektiv og hans medhjælper, som han kaldte hhv. Sherrinford Holmes og Ormond Sacker. Lægen kunne godt selv høre, at navnene ikke lød helt mundrette? Men så kom han til at tænke tilbage på sin kostskoletid ...
Arthur Conan Doyle - et biografisk rids___________________

Arthur Conan Doyle, som lægen hed, blev født den 22. maj 1859 i Edinburgh som det syvende barn ud af en stor børneflok. Hans far, Charles, var en uambitiøs tjenestemand, der efter at være blevet fyret endte som en epileptisk alkoholist. De sidste 10 år af sit liv var han indlagt. Faderens ulyksalige skæbne afspejler sig i Doyles forfatterskab, hvor han flere steder beskriver alkoholens svøbe. Hans mor, Mary, betød uendelig meget for ham, og selv da han var blevet en verdensberømt forfatter, værdsatte han hendes råd. Det var således hende, der ansporede ham til ikke at lægge Holmes på hylden, da han havde udgivet 2 romaner og 11 noveller om ham, ligesom hun også sørgede for at han, omend modstræbende, sagde ja til at blive adlet i 1902.

Efter nogle år i folkeskolen blev Doyle i 1870 optaget på den jesuitiske kostskole Stonyhurst, hvor han gik frem til 1875. De katolske jesuitter praktiserende en håndfast pædagogik, som Doyle ikke ubetinget brød sig om, men det var især deres strenge kristendomsopfattelse, han tog afstand fra. Var alle ikke-katolikker virkelig hjemfalden til Helvede? Fra 1875 til 1876 opholdte han sig på en kostskole i Østrig, angiveligt for at lære tysk. Det blev nu ikke til ret meget med det germanske, men til gengæld lærte han at spille fodbold på stylter.

Fra 1876 til 1881 læste han medicin ved Edinburghs universitet. Det var ikke hans drømmestudium, men det var det sikre valg (Coren, s. 20): Filosofi og litteratur var meget godt, men brød og smør og en fuld mave var endnu bedre. Det var familiens synspunkt, og Conan Doyle, som altid en realist i sådanne sager, samtykkede. På litteraturens vegne bør man være glad for hans studievalg. To af hans karismatiske lærere, Joseph Bell og John Rutherford, blev nemlig hans inspirationskilder, da han skabte hhv. figurerne Sherlock Holmes og Challenger. Bell var en sand mester i at nærlæse sine patienters ydre fremtoning og derfra udlede en masse om deres fortid, erhverv, sygdom, personlighed mv. Med hans egne ord (Smith, s. 82): "Ud fra nøje observation og deduktion kan du stille en korrekt diagnose i ethvert tilfælde. Forsøm dog aldrig at verificere din deduktion."

Endnu mens Doyle var studerende, foretog han som skibslæge en syv måneder lang rejse med Hope til de arktiske egne på jagt efter hvaler og sæler. Det lykkedes ham rent faktisk at harpunere 4 hvaler! Sømændene var imponeret over hans boksefærdigheder, og han lærte meget af deres ligefremme måde at fortælle historier på. Efter at han var færdiguddannet, gik hans anden tre måneder lange tur som skibslæge med Mayumba til Vestafrika, hvor han bl.a. skød en slange og svømmede i hajfyldte farvande, mens damperen gradvist blev fyldt med eksotiske handelsvarer som palmenødder og elfenben. Han følte sig frastødt af de primitive og overtroiske afrikanere (D.53): "De indfødte var alle absolut vilde, der ofrede mennesker til hajer og krokodiller." Efter de to ekspeditioner stod det ham klart, at hans "vandrerår" var omme, at tiden nu var inde til at skabe sig en karriere på land. Han var dog samtidig bevidst om, at rejserne til hhv. det iskolde Nord og det tropehede Syd havde modnet ham som menneske (D.47): "Jeg gik om bord på hvalfangerskibet som en stor, usikker yngling, jeg forlod det som en viljestærk, velvoksen mand".

Efter hjemkomsten fra Afrika nedsatte Doyle sig som praktiserende læge først et halvt års tid i Portsmouth og derefter fra sommeren 1882 i Plymouth. Og det var her, han begyndte at skrive om den detektiv, der skulle blive en af verdens mest berømte fiktive personer. Som dreng havde Doyle gået på Stonyhurst samtidig med Patrick Holmes, Watson og Moriarty. Både de protokoller, hvori de indskev deres navne, og de skolebænke, hvori de indskar dem, findes stadig. Dertil kom, at Doyle kendte en cricketspiller, hvis fornavn var Sherlock, og at en af hans yndlingsforfattere var amerikaneren Oliver Wendell Holmes. Og hermed var navnene hans to hovedpersoner samt Holmes' største fjende på plads.

Den tilfældige måde, hvorpå politifolk og detektiver i tidens populære krimier afslørede kriminelle, der tit opførte sig ualmindelig klodset, irriterede Doyle. Han ønskede i stedet at skabe en videnskabelig detektiv, som løser sager i kraft af sine egne fortjenester i stedet for de kriminelles tåbeligheder (D.26). I Doyles notesbøger fik han disse ord med på vejen (Boström, s. 30): Indesluttet - ung mand med et søvnigt blik - filosof - samler på sjældne violiner - en Amati - kemisk laboratorium. Bevisreglerne . Da løsningen på kriminalgåden gerne skulle komme som en overraskelse for læseren ved slutningen af historien, kunne Holmes ikke være fortælleren: "Han kunne ikke fortælle om sine egne bedrifter, så han måtte have en almindelig kammerat [..] - en uddannet handlingens mand som både kunne deltage i bedrifterne og fortælle om dem". Watson var et passende "kedeligt, stille navn" til denne fortæller (D.75).


Arthur Conan Doyle fotograferet i 1892. Netop på dette tidspunkt var han storleverandør af Sherlock Holmes fortællinger. De to første romaner om ham havde hver taget en månedstid at skrive, og en Holmes-novelle til The Strand Magazine kunne han fuldføre på en uge.


Efter flere afslag fra forskellige forlag fik Doyle omsider udgivet sin første roman om Sherlock Holmes. Et studie i rødt (1887), som den hed, burde ifølge forlaget blive samtaleemnet ved hver eneste julekomsammen i hele landet , ligesom den for enhver ambitiøs politimand udgjorde et fremragende hjælpemiddel til at blive forfremmet (Boström, s. 34-35). Bogen blev da også en succes, og herefter havde Doyle ingen problemer med at få sine Holmes-historier afsat. Ja, han blev faktisk en af sin tids højest betalte forfattere.

I sine memoirer har Doyle fortalt om sit ikke helt problemløse samliv med Holmes, som kom til at strække sig over en menneskealder. Allerførst gjaldt det om at finde på et bæredygtigt plot (D.106-107): "Folk har ofte spurgt mig, om jeg kendte slutningen på en Holmes historie, før jeg påbegyndte den. Selvfølgelig kendte jeg den. Man kan ikke fastlægge en kurs, hvis man ikke kender sit mål. Den første ting er at få en idé. Når man har fået denne nøgleidé, er ens næste opgave at skjule den og lægge vægt på alt, som kan føre til en anden forklaring. Holmes, derimod, kan se alle de fejlslutninger, der leder til alternative forklaringer, og når mere eller mindre dramatisk frem til den sande løsning på en måde, som han kan beskrive og retfærdiggøre." I starten var det let for Doyle at udtænke et plot og skrive en novelle, men efterhånden som de oplagte muligheder var opbrugt, blev det sværere. Det var et stort problem, "at hver eneste historie faktisk behøvede et lige så entydigt og originalt plot, som en længere bog krævede". Han nægtede nemlig at skrive en novelle "uden et værdigt plot og uden et problem, som interesserede mig selv, for det er det første, der er påkrævet, hvis du vil interessere andre" (D.97).

Holmes og Watson var faste figurer, som stort set ikke udviklede sig, og det gjorde det svært for Doyle at forny sig (D.108): "Jeg ønsker ikke at være utaknemlig mod Holmes, som har været en god ven for mig på mange måder. Hvis jeg nogle gange har været tilbøjelig til at blive træt af ham, er det fordi hans karakter ikke tillader lys eller skygge. Han er en kalkulerende maskine, og alt, hvad man føjer til det, svækker simpelthen effekten. Derfor må variationen...
mehr

Autor

Henrik Fibæk Jensen (født 1954) er cand.mag. i dansk, historie og filosofi fra Aarhus Universitet. Han har skrevet bøger om forfatterne Johannes Buch­holtz, Jeppe Aakjær, Søren Kierkegaard og Hans Pe­ter Kofoed-Han­sen, privatdetektiven Sherlock Holmes, røveren Jens Langkniv og serie­mor­deren John Christie. Hertil kommer tidsskriftartikler om Hans Scherfig, N.F.S. Grundtvig, Jack the Ripper, Emil Boesen og lokalhistoriske emner fra Skive-egnen.